I jagten på point til OL kvalifikation, var Klaus, Casper og jeg taget til Istanbul for at køre løb. Her blev jeg blev nummer seks i UCI løbet Salcano cup.
Klaus Nielsen Giant Danmark var overbevisende og vandt i spurten og Casper Saltoft kom ind på en 11. plads.
Normalt er Tyrkiet kendt for sit milde klima og varme bade. Nu er det bare, at det ofte ender anderledes når Klaus og T-bikes tager på tur. Læs resten
Generalprøven op til sæsonstarten blev kørt på Lanzarote, med start på Club La Santa
Det blev til en godkendt 3. plads samlet for mig og flotte placeringer for holdets øvrige ryttere.
Som traditionen byder, er Team T-bikes på træningslejr på Lanzarote i slutningen af Januar. Læs resten
Et udsædvanligt samarbejde
Klaus Nielsen og jeg plejer at være hinandens værste konkurrenter, men nu er vi gået sammen i et udsædvanligt samarbejde, kaldet ”Projekt OL 2012”. Læs resten
Det dejlige ved denne årstid er, at man får tid til lidt alternativ træning. I år har jeg valgt at sætte fokus på balancen. Jeg ved at det tekniske niveau kan flyttes meget. Når man ser ryttere som Nino og Absalon, er det tydeligt at deres balance på cyklen er ektraordinær. Læs resten
I skrivende stund har nogle måske læst at landsholdet lukker. Der er kun tale om senior herre landsholdet og der vil derfor stadig være et dame landshold (Annika Langvad). Læs resten
Pulszoner.
Jeg bliver ofte spurgt om pulzoner, og hvad jeg kører, når jeg træner. Det kan gribes an på mange forskellige måder. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men jeg vil her beskrive, hvordan jeg udregner mine zoner. Jeg bruger den klassiske opdeling af pulszoner. Her bruges udtrykket procent af pulsen, der dog tale om en procentsats af pulsreserven. Pulsreserven er den maximale puls en person kan opnå minus hvilepulsen. Den nemmeste måde at måle den maximale puls, er ved en conconi test. Når man har sin maximale puls, skal man bruge sin hvilepuls. Hvilepulsen er den laveste målte puls, ofte kan den måles om morgenen inden man står op. Nu kan man så udregne pulsreserven, dette gøres ved at trække hvilepulsen fra maxpulsen.
Eks.
Maxpuls = 200bpm.
Hvilepuls = 50bpm.
(200bpm-50bpm=150bpm)
Pulsreserve = 150bpm.
Når vi så taler om puls i procent, er der tale om procent af pulsreserven + hvilepulsen.
Skal vi udregne 80% af pulsreserven, tager vi 80% af pulsreserven og tillægger hvilepulsen.
( 150bpm* (80%)) => 150bpm* 0.8 =120bpm.
Så tillægger vi hvile pulsen på 50bpm. (120bpm+50bpm) = 170bpm.
På denne måde kan man udregne sine procentsatser, som jeg vil bruge i det følgende.
Når man træner efter puls kan man bruge følgende opdeling.
Restitutionstræning 60-65%.
Let træning 65-70%.
Moderat træning 75-80%
Hård træning (AT-træning) 85-92%
Max træning 92-100%.
Det er vigtigt at påpege, at zonerne har flydende overgange således, at man godt kan lave næsten samme træningsrespons ved 84% som ved 85% af pulsreserven.
Hvordan man tilrettelægger sin pulstræning er bestemt af mange ting, som sæsonplan, træningstilstand, sportsgren osv. Det er derfor umuligt kort, at beskrive hvordan der trænes optimalt. Jeg vil dog i den kommende tid skrive om forskellige træningsformer for den aktuelle sæson.
Den nyeste trend indenfor mtb dæk er lukkede ringe. Det er dæk, hvor slangen er syet indeni dækket. Faktisk er opfindelsen meget gammel og i landevejs og cross sporten bliver der næsten kun benyttet lukkede ringe. Inden for mtb sporten er det de seneste år blevet mere og mere udbredt. Det startede for alvor hos det dominerende Team Scott Swisspower, hvor stjernerne begyndte at køre med de specielle ringe fra Dugast. Siden har det bredt sig og er nu vidt udbredt i elite mtb. Systemet har dog flere ulemper, særligt for den almindelige bruger, som ikke lige har et nyt hjulsæt stående i depotet. Jeg vil i det følgende nævne nogle af de fordele, der er og også nogle af de ulemper, som dækket har ud fra mit synspunkt.
Fordele:
Ulemper:
Min konklusion.
Der er ingen tvivl om, at for den almindelige motionist er det en dårlig løsning, men for rytteren, som vil have det bedste og hvor placering er vægtet højere end økonomi, giver løsningen mening. Særligt på ruter, hvor der er mange glatte rødder og hvor der samtidig er stor risiko for at få snakebite. Her giver systemet mulighed for utroligt lavt dæktryk, og minimal risiko for snakebite. Jeg ville dog aldrig vælge det til en rute med skarpe klipper, hertil er de fleste ringe for skrøbelige.
Jeg må pointere, at dette er et udtryk for min personlige holdning, og at min erfaring med systemet stadig er begrænset. Jeg vil dog i den kommende sæson benytte mig meget mere af systemet. Jeg har allierede mig med firmaet ENVE, der efter min mening laver de bedste hjul til systemet. Med en vægt på 1125g for hjulsættet, giver det mulighed for at lave en meget let cykel.
Jeg måtte udgå af et ellers rigtig godt løb i Tyrkiet, og glippede en masse gode UCI point. En rigtig sur afslutning på en ellers fantastisk sæson.
Vi tog onsdag aften til Tyrkiet til årets sidste løb. Det er ved at spidse til i fht. point til OL, så det var afgørende, at vi gjorde det godt og fik en masse point med hjem. Det hele startede med, at vi måtte skifte hotel. Jeg har normalt ikke fine fornemmelser, men vores lejlighed var uopvarmet, med 4 ”senge”, et par ødelagte skabe og en pære hængende fra loftet i en ledning. Så i fællesskab besluttede vi at flytte, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning.
Fredag tog vi op til ruten, som lå i 800 meters højde på toppen af et bjerg. Det var en fin rute med nogle utrolige svære passager med skarpe klippe sten. Det var noget helt andet end vi havde regnet med, og da oplysninger om løbet var nærmest umulige at opdrive, var vores dækvalg helt forkert. Sådan er betingelserne bare engang imellem og vi måtte bare gøre vores bedste. Søndag gik starten kl.13 og vi var klar på toppen 1.5 time før. Alt var fint og seedningen super, hvilket betød at særligt Klaus ”Giant Danmark” fik en fin start. Jeg startede som jeg plejer og måtte køre mig frem bagfra. Det gik også fint i starten, men midt på første omgang, fik jeg problemer med kæden. Den sad fast på den store klinge og jeg måtte bruge noget tid på at få den fri. Det betød at de ryttere jeg lige havde overhalet kom forbi igen. På den igen og jeg kørte videre, det gik rigtig godt og jeg lå nu på en 6 plads. Midt på en nedkørsel begyndte cyklen pludselig at lyde som om alle egerne knækkede simultant. Jeg kunne første stoppe i bunden og nu opdagede jeg, at der sad et metalhegn viklet ind i hele mit baghjul. Det virkede som en evighed, inden jeg fik viklet det ud igen. Det havde dog ”kun” kostet en masse lak, og et lidt bøjet drop. Jeg kastede rasende hegnet væk og skulle til at køre igen. Men en ulykke kommer sjældent alene, og hegnet ramte et træ og fjederede tilbage ind i mit forhjul. Så er det man begynder at ane et mønster, og det kom ikke rigtig bag på mig , da jeg efter rigtig god kørsel, som bringer mig tilbage som nr. 5-6 stykker, får min første punktering. Da det sker langt ude på ruten, vælger jeg at tage det roligt og bare smide en ny slange i. Da jeg igen er klar, ligger jeg langt nede i feltet, men jeg havde besluttet ikke at opgive og jeg fortsætter jagten på point. Der går dog ikke mere end 2 km før jeg på en nedkørsel får et snakebite og må løbe ind til feedzone hvor Allan venter med mit reserve hjul. Der er bare stadig rigtig langt til feedzonen og jeg bliver overhalet hele tiden. Da jeg endelig når Allan får jeg at vide, at Klaus fører løbet, og at jeg ligger langt ude for point placering. Jeg vælger derfor, at det er for risikabelt at jeg tager hjulet, i det tilfælde Klaus skal bruge det. Bitter må jeg forlade løbet, og sidder nu med den værst tænkelige fornemmelse til en sæson afslutning. Det varmer dog at Klaus vinder og Casper Saltoft køre sig ind som en flot nr. 8.
JEG KAN BARE IKKE VENTE MED AT FÅ REVANCE!!!