Optakt til DM XCO.

Optakt til DM XCO.

 

Så er det igen snart tid til at finde en ny Dansk mester i MTB. Sidste år gik titlen til Jonas Pedersen, desværre har han ikke mulighed for at forsvare den i år grundet skade. Det betyder selvfølgelig, Læs resten

Nye tider

Med udgangen af 2012 lukker team t-Bikes.
Et af Danmarks bedste mtb hold lukker og slukker. Det er holdets ejer Frank, som har besluttet, at det var tid til noget nyt. T-Bikes vil fremover arbejde med at støtte sporvedligeholdelse, og det synes jeg personligt rigtig godt om. De fleste spor omkring Kbh er i en sølle forfatning og antallet af brugere stiger jo næsten for hver dag.

Holdet har eksisteret siden 2005 og har sat sit tydelige præg på Mtb sporten i denne periode. Som rytter har det været en fantastisk rejse, hvor vi til tider har haft oplevelsen af en stor familie. Det er derfor med vemod, at jeg nu kører sæsonen færdig for T-Bikes for sidste gang. Frank har stået bag holdet hele vejen og med Mads Bødker for roret, har de skabt et unikt hold, hvor hygge og fælleskab hele tiden har været prioterere højere end resultater. Jeg skylder dem derfor en kæmpe tak for en masse støtte og fantastiske stunder. De har en kæmpe andel af den succes, jeg har haft de seneste år, så af hjertet tak venner. Jeg kommer til at savne jeres selskab.

Til resten af holdet.
Tak for en masse sjov og ballade. Det har været utroligt at tilbringe så meget tid sammen. Jeg ved det bliver svært at holde kontakten alle mand, men jeg håber virkelig, at vi mødes nu og da. Jeg har haft nogle af mine bedste minder i jeres selskab. Til dig Niels, Rolf ER ren! Ihvertfald efter turen i åen ved Vejle :-), det har været en kanon sjov tid.

Hvad så nu?
Bare rolig jeg har en plan.

20121024-232624.jpg

Slushcup og vinter dilemmaet.

Slushcup og vinter dilemmaet.

Først et KÆMPE tillykke til Annika med hendes VM. Jeg blev helt vildt glad, da hun igen blev XCM verdensmester. Det er så utrolig fortjent!!!

Nu er sæsonen slut og træningsmængden er blevet sat ned til et minimum. Det er en super svær tid, man skal acceptere at formen går ned og vægten op. Læs resten

Hvem har tisset på min sukkermad ?

Optakt til DM marathon.

Nu er det snart tid til, at jeg skal forsvare min DM MX titlen. Det bliver i år på Sjællandsk grund, nærmere bestemt i st. Dyrehave i Hillerød. Jeg har været oppe på ruten, og det er måske den hårdeste MX rute, jeg har kørt i DK.

 

Ruten består mest af sving, rødder og mudderhuller. Den er 20km lang og har kun meget lidt grus og nærmest ingen højdemeter, max farten er konstant holdt nede af forhindringer, sving og de mange rødder. Skulle der komme overhalinger, er disse nærmest umulige, og at drikke og spise undervejs forgår kun på de to stykker af grus, som er indlagt. Som man måske kan læse af ovenstående, kan min begejstring for ruten ligge på et meget lille sted. Måske har alle de fede ruter, vi har mødt til DCU løbene hidtil i sæsonen gjort mig forvent, men jeg synes, at køre 4 omgange på et eksisterende spor, virker som en lidt let løsning på en MX rute.

Nu skal det retfærdigvis siges, at jeg ikke er helt upartisk, da jeg jo har det bedst med højde meter. Desuden er min cykelpark jo begrænset til 26” hardtail, og jeg tror godt, jeg kan sige, at det ligger et stykke fra den mest optimale løsning i dette tilfælde. Nuvel det skal ikke ende i en stor gang brok, så jeg får hele DMK på nakken. Derfor vil jeg gerne rose arrangørerne for det geografiske valg. Hillerød ligger tæt på hvor jeg bor, så jeg har kunnet træne lidt på ruten, og det håber jeg, at jeg kan bruge imod alle 29” fully bæsterne.

 

Når man så ser på startlisten, forstærkes min forestilling om, at det bliver den sværeste DM MX i mange år. Klaus N. på sin sprit nye 29” anthem, 29er drengene (hvor Erik meldes i stor form), Søren Nissen som er rigtig skarp i år, Thomas Bonne, Jonas Pedersen, Casper Saltoft, Jens Gorm Hansen osv.. der er mange rigtige gode ryttere. Så ingen tvivl om, at det bliver en vild fight. Jeg har dog ikke nogle planer om at give trøjen væk uden kamp.

Formen er jeg dog helt blank på. Jeg har ikke kunne træne hårdt længe pga. sygdom, så ved slet ikke, hvor jeg står. Måske ender det hele i hat og briller, men jeg har ikke rigtig kunne gøre tingene anderledes.

 

PIV PIV jeg lyder jo næsten som en grædekone, og burde nok tage en tudekiks, men lad nu det ligge. Jeg håber, jeg får afløb for mine frustrationer inden på søndag, så jeg kan stå skarp til årets sidste store udfordring.