Vi er ved at spire, og Powertap

Legetøj i sneen.

Nu har jeg ikke skrevet noget meeeget længe her på siden. Mest fordi jeg har haft rigtig travlt med vores nye hold. Nu ser det ud til, at det hele falder på plads og jeg tror det bliver rigtigt godt.

På udstyrssiden er der lavet aftale med Ceramicspeed, continental, Cask, H5, Morgan blue, Sram, Giant, Fox, Diadora, Gopro, Tifosi, Gripgrab, New Ultimate, Esi og Eggbeater, så jeg tror vi bliver ret godt kørende. Nå men nok om holdet det bliver snart præsenteret.

 

Nu til noget om mig selv.

Min træning har været noget rigtig rod. Vejret har drillet, mangel på tid, fødselsdage, sygdom hos både mig selv og mine børn. Så jeg har faktisk ikke helt en fornemmelse af, hvor jeg står. Derfor har det været rigtig dejligt, at have en watt-måler ved hånden. Jeg elsker jo den slags udstyr, det kan virkelig holde mig til ilden. Jeg træner mest alene og derfor kan det være svært at presse citronen nok, så min wattmåler er blevet min nye træningskammeret. Det er en rigtig led af slagsen. Man bliver konstant overvåget og den mindste tøven i pedalerne og du får straffen (178watt øv bøv tøsedreng). Så min nye bedste ven er altså mit Powertap nav. Der har som I alle venskaber været diskussioner, og det er ikke altid fryd og gammen. Til tider kan tonen være hård, men det er altid kærligt ment. Vigtigst af alt, vi er altid helt ærlige over for hinanden også selvom det kan gøre ondt.

 

Det har virkelig også været en lang vinter, jeg husker snart ikke hvordan det føles at have greb under dækkene og plus grader. Jeg længes så frygteligt efter forår og en fornemmelse af rul og flow i cyklen. Så kom NU forår, jeg gider ikke vente mere basta!!!.

2 tanker om "Vi er ved at spire, og Powertap"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *