Nye tider

Med udgangen af 2012 lukker team t-Bikes.
Et af Danmarks bedste mtb hold lukker og slukker. Det er holdets ejer Frank, som har besluttet, at det var tid til noget nyt. T-Bikes vil fremover arbejde med at støtte sporvedligeholdelse, og det synes jeg personligt rigtig godt om. De fleste spor omkring Kbh er i en sølle forfatning og antallet af brugere stiger jo næsten for hver dag.

Holdet har eksisteret siden 2005 og har sat sit tydelige præg på Mtb sporten i denne periode. Som rytter har det været en fantastisk rejse, hvor vi til tider har haft oplevelsen af en stor familie. Det er derfor med vemod, at jeg nu kører sæsonen færdig for T-Bikes for sidste gang. Frank har stået bag holdet hele vejen og med Mads Bødker for roret, har de skabt et unikt hold, hvor hygge og fælleskab hele tiden har været prioterere højere end resultater. Jeg skylder dem derfor en kæmpe tak for en masse støtte og fantastiske stunder. De har en kæmpe andel af den succes, jeg har haft de seneste år, så af hjertet tak venner. Jeg kommer til at savne jeres selskab.

Til resten af holdet.
Tak for en masse sjov og ballade. Det har været utroligt at tilbringe så meget tid sammen. Jeg ved det bliver svært at holde kontakten alle mand, men jeg håber virkelig, at vi mødes nu og da. Jeg har haft nogle af mine bedste minder i jeres selskab. Til dig Niels, Rolf ER ren! Ihvertfald efter turen i åen ved Vejle :-), det har været en kanon sjov tid.

Hvad så nu?
Bare rolig jeg har en plan.

20121024-232624.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *