Optakt til DM XCO.

Optakt til DM XCO.

 

Så er det igen snart tid til at finde en ny Dansk mester i MTB. Sidste år gik titlen til Jonas Pedersen, desværre har han ikke mulighed for at forsvare den i år grundet skade. Det betyder selvfølgelig, at der er en konkurrent mindre meeeen!!!!!. Det fratager mig jo samtidig muligheden for at have slået Jonas fair and Square.

 

En sejr er en sejr og jeg vil da rigtig gerne tage et år i de røde hvide farver igen. Det er bare som om, jeg med tiden er begyndt at vægte selve løbet højere end resultatet. Jeg husker faktisk bedre de helt tætte løb, med hård kamp til stregen, som de største oplevelser.

Nuvel jeg vil da rigtig gerne vinde på søndag, selvom en DM titel ikke betyder, at man drukner i magt og rigdom eller får sit ”navn bøjet i neonlys”. Det er bare et godt løb at vinde, og jeg tror faktisk jeg har gode chancer.

 

Formen og min optakt har indtil nu været god og jeg har i år ændret radikalt på min forberedelses metode  til DM. Dels på grund af en helt igennem møg præstation i sram-liga løbet i Varde og fordi jeg føler det er tid til noget nyt. Så nu er jeg meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Enten falder jeg helt igennem eller også sprøjter jeg derudaf.

Hvis jeg nu sprøjter derudaf, så kan jeg måske hænge på min team mate Klaus Nielsen, han melder om stor form og de korte stejle bakker ligger godt til ham.

 

Til gengæld er han favoritten efter sin overlegene sejr i Varde og det kan godt give lidt ”mavepine”. Både Klaus og jeg har lidt svært ved at holde hovedet koldt, når vi er i favoritrollen. Hvorfor vi også ivrigt har givet aben til den anden de sidste par uger. Netop derfor kunne det også blive en anden rytter som løb med titlen. Jeg bliver nødt til at pege på endnu en Team Giant-bikelife rytter, nemlig Casper Saltoft. Han har historisk set altid kørt gode løb til DM og jeg har trænet på ruten sammen med ham. Han er pivhurtig på sådan en rute.

 

Hvor om alting er, så tror jeg det bliver en Team Giant-Bikelife rytter, som tager titlen. Det har været holdets målsætning fra start og med Jonas i sengen, tror jeg faktisk det lykkes. De kloge siger: ”Hovmod står for fald” og der er rigtig mange gode ryttere, som kan overraske på dagen ingen nævnt ingen glemt. Vigtigst af alt er, at vi får et godt cykelløb, og hvis man kan køre fra hele Team Giant-bikelife, har man også fortjent at kunne kalde sig Dansk mester i MTB XCO 2013.

Man skal starte tidligt siger de kloge. Så vi øver!

Man skal starte tidligt siger de kloge. Så vi øver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *