Slushcup og vinter dilemmaet.

Slushcup og vinter dilemmaet.

Først et KÆMPE tillykke til Annika med hendes VM. Jeg blev helt vildt glad, da hun igen blev XCM verdensmester. Det er så utrolig fortjent!!!

Nu er sæsonen slut og træningsmængden er blevet sat ned til et minimum. Det er en super svær tid, man skal acceptere at formen går ned og vægten op. Det er for mig utroligt svært, og jeg HADER virkelig at skulle holde igen. Nogle vil nu spørge, hvorfor jeg ikke så bare holder formen kørende? Jeg har faktisk prøvet det nogle gange, og hver gang har jeg manglet lidt friskhed når sæsonen endelig kom i gang. Man er måske en smule mæt, og ikke rigtig sulten nok. Så en klog vælger at holde en pause, og give kroppen lidt ro i en periode.

 

Det er jeg så i gang med lige pt, og fy føj det bliver ikke sjovere, når man har en Wattmåler. Mit AT niveau styrtdykker og jeg har virkelig svært ved at acceptere tilbagegangen.  Jeg tror, der er mange, som har det ligesom mig, og netop derfor vælger mange helt at holde sig fra alt, hvor man bliver målt og vejet. Mange vælger at træne alene og ikke skulle leve op til nogles forventninger.

 

Dilemmaet.

Hvis man så alligevel vælger at stille til start i cykelløb, risikere man at blive slået. Det endog af ryttere, som man normalt kan køre fra. Det kan være en bitter pille at skulle sluge, afhænning af ens egen psyke. Det er lidt som salt i såret, man ved jo godt selv, at man er i gang med nedtrapning, men det ved alle andre jo ikke.

 

Jeg har i år valgt at æde min stolthed for at kunne få min pause og samtidig få den ekstra kvalitet i træningen, som disse vinterløb kan give. Så I kommer nok til at se mig til en hel del løb gennem vinteren, men nok ikke vinde ret mange af dem.

 

I dagens 1 afdeling af Slushcuppen måtte jeg da også, se mig slået af både 16 årige Mads P.  Og min holdkammerat Casper Saltoft. Det gjorde selvfølgelig lidt ondt, men det er en del af min plan for i år. Om jeg så kommer til sæsonstart knivskarp eller psykisk nedbrudt, kan kun tiden vise. Jeg er nu ret godt plantet i jorden, så holder mest til det første. Det bliver i øvrigt på de store hjul i 2013, og med en geometri, som jeg tror er lige i skabet.

Man skal starte tidligt siger de kloge. Så vi øver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *