En finale uden fyrværkeri.

Søndagens WorldCup i La Bresse blev en lunken omgang set med danske øjne. Jeg ender som nr. 76.

Der var ellers lagt op til en finale på hele vores OL projekt. Dagens løb var det sidste point kvalificerende løb, inden OL listen bliver endeligt opgjort.

 

Klaus og jeg havde derfor gjort os klar til en sidste kraft anstrængelse. Ruten var med en del rødder, drops, sten og mudder, hvilket gjorde det teknisk svært at køre stærkt. Der var rigtig mange styrt, og flere af favoritterne var nede. Absalon, som vandt løbet, tog den også over styrt og gjorde afslutningen på løbet meget spændende.

Knap så spændende blev løbet for mig. Den smalle rute gjorde overhalinger, besværlige og jeg fik aldrig rigtig hul igennem. Jeg endte med en rimelig placering, uden det på nogen måde var en fest.

 

Dagens positive oplevelse var at min nye cykel kørte perfekt, og at jeg faktisk er lidt pjattet med de nye XTR bremser og Token CA18 carbon hjul. De spiller i mine øjne max.

 

Første omgang var et startlup og her blev jeg fanget af et styrt med Burry Stander, hvilket satte mig tilbage til en plads som nr. 102. Det gør ligesom det hele lidt mere besværligt, når man gerne vil ende i blandt de 50-60 bedste. Men en WorldCup er meget tæt og 2 min kan nemt betyde en forskel på 20-30 pladser. Så jeg startede min ensomme kamp om at komme frem igennem mængden af ryttere. Først på 3 omgang løsner det op og jeg kan køre en hel omgang uden at stå i kø. På 4 omgang går det rigtig godt, men da jeg skal ud på 5., bliver jeg stoppet af 80 procents reglen *. Det er svært når man selv står i kø, og de allerbedste kører alt, hvad de kan i front. Så bliver tidstabet hurtigt stort. Nuvel det er jo, som man siger ”the name of the game” og jeg bliver nødt til at arbejde på mine starter. Derudover skal jeg også have noget ”friskhed”.

 

Alle de løb vi har kørt har slidt, og jeg tror det bliver godt med af en pause nu. Jeg har siden Andalusia bike-race ikke haft en dag med diamanter i benene. Det skyldes måske, at jeg siden januar har kørt over 20 starter. Det er mere end de fleste kører på et helt år. Det samme har Klaus Nielsen kørt, og måske også derfor var han helt udbrændt i dag, og måtte opgive at køre et godt resultat ind.

 

Nu er det tid, til at se fremad og der er mange spændende løb tilbage. Jeg vil lige tage en pause fra cirkuset for en stund, så jeg igen kan få top dage. Næste løb bliver SRAMliga i Silkeborg ”over and out”.

tak for lån af billed til Kolding cykelklub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *