Fiskearmen og den nye cykel.

Op og nedtur.

Det startede eller rigtig godt med en rigtig hyggelig tur til bundesliga i Münsingen. Jeg har en forkærlighed for ruten, som ikke er svær, men faktisk ret sjov. Det gik rigtig skidt i sprinten om lørdagen, men søndag var også mit mål. Der var i år, en usædvanlig hård startliste, så forventningerne blev justeret til en top 20. Da starten gik, fik jeg en fantastisk start og sad, sammen med alle stjernerne. Måske lidt benovet over min egen start, tøvede jeg en smule og på 15 sek. sad jeg pludselig langt tilbage. Stille og roligt fik jeg styr på mig selv og endte ca. 4 min efter vinderen, som nr 21. Det var jo ikke i top 20, men jeg fik bekræftet, at formen var på rette vej. Jeg mangler bare lidt max i min træning, men det er nu helt efter planen.

Efter den hårde tur hjem, stod den på max træning tirsdag. Jeg havde en super træningstur, som dog sluttede med, at jeg gik i gulvet til sidst. Det er efterhånden længe siden, at jeg har kørt mig så langt ud, at jeg på den måde gik ud. Nå men ingen skader sket og jeg kunne køre træt hjem. Det, skulle vise sig ikke, at blive sidste gang, jeg skulle i jorden denne uge.

 

Onsdag aften skriver Klaus, at de nye cykler er kommet, og jeg har glædet mig, som et lille barn til dette. De cykler er bare verdensklasse og man bliver ligesom et lille barn igen. Jeg vågnede tidligt næste dag, spændingen til at prøve den nye cykel var stor. Først skulle Klaus dog lige vise de lokale spor frem, og efter små 5 minutters træning sker det. Jeg ryger en tur i jorden igen, denne gang bare på den hårde måde. Lidt fortumlet for jeg rejst mig op og ser mig omkring. Der er ingen ting, kun den fineste bare jord. Jeg rækker ud efter cyklen, men armen reagere slet ikke. Hmm jeg prøver igen, men den er helt død. Jeg kommer dog på cyklen og begynder at køre med en arm. Langsom begynder armen at snorre og fingerne makker nu ret. Jeg prøver at køre lidt videre og det siger klonk, klonk i skulderen. Det plejer den vist ikke at sige, så jeg prøver igen at bevæge armen. Denne gang er den vågnet og hold nu k… det gør nas. Vi beslutter at køre tilbage til Bikelift forretningen, hvor jeg pakker bilen med hjælp fra Klaus og Morten og tager hjem.

 

Status er stadig en fiske-arm, som ikke dur til ret meget andet en at sprælle lidt, en næsten panisk Benjamin, som ser foråret forsvinde, og en cykel som bare står og tigger om at blive kørt på.

2 tanker om "Fiskearmen og den nye cykel."

  1. og en cykel som bare står og tigger om at blive kørt på. Det skulle jeg kunne klare for dig.. 😉
    God bedring til dig Benjamin, venligt René

  2. “Status er stadig en fiske-arm, som ikke dur til ret meget andet en at sprælle lidt”
    det her er altså en af de sjoveste sætninger jeg har set længe. ,D
    Håber den arm har fået det bedre, weekendens podiehøst tyder på det ikke er helt skidt.. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *