Hillerød Marathon

Hillerød Marathon med benspænd.

 

Jeg har før kørt Merida Marathon i Hillerød. Faktisk har jeg vundet løbet 2 gange og blev 2er sidste år.  For at være helt præcis har jeg kørt løbet før. Jeg kan ikke helt huske hvornår, men det var omkring 2001-2003. Løbet dengang var et helvedet og jeg gennemførte, men svor at jeg aldrig ville køre det igen. Der tog jeg nu nok lidt fejl, for tingene ændre sig og jeg har en noget bedre cykel og ”lidt” bedre ben nu end dengang.

Der var også behov for bedre ben, for der var rigelig udfordringer i vente i år. For det første var Jonas igen klar efter en lang pause. Jens Gorm og Thomas Bundgaard havde meldt sig klar og i god form og så er der jo altid en masse outsidere. Derfor blev der tænkt i lange baner for at finde en taktik. Jeg blev enig med mig selv om, at et hårdt udlæg og så køre spurten imod Jonas var den bedste løsning. Vi har jo før siddet i den situation og det er faldet heldigt ud for mig de fleste gange.

 

Men hvad jeg ikke viste var at skæbnen ville det anderledes, for i første sving ind i skoven kørte det halve felt forkert. Jeg fortsatte og ville prøve at krydse ind på sporet igen, men forgæves. Nu var der ikke andet at gøre end at vende cyklen og starte et overhalings inferno. Jeg følte helt sikkert at min chance var forspildt, for Jonas var kørt den rigtige vej.

Til min store overraskelse var rytterne, som lå imellem mig og fronten fantastiske til at flytte sig og jeg fik hurtigt kørt mig frem. Det koster bare kræfter at skulle overhale hele tiden og heldigvis havde jeg Jens Gorm med mig. Vi fik kørt os rimeligt frem og pludseligt efter 15 km kunne jeg ane gruppen med Jonas. Igen spirede håbet og jeg gav den alt for at komme op.

Det lykkes og i samme sekund jeg fanger gruppen , får jeg en punktering på baghjulet !!

”Hvad sker der lige?” tænkte jeg og bandede over at jeg ikke havde ofret til guderne.

Nu var løbet kørt, og jeg skiftede slangen uden den helt store panik. Jeg bruger en 26” latex slange, da det bare kører bedre, men for pokker den er svær at få på plads i et 29” hjul.

Efter en lille slåskamp var jeg igen på vej, men nu var afstanden 4,5 min. til Jonas, som sad alene i front.

 

Jeg overvejede kraftigt at stå af og køre bitter hjem , men valgte at bruge energien på at jagte i stedet. Jeg havde aldrig troet på, at jeg skulle komme op til fronten igen, men måske top 10. Efter hvad der føltes som en evighed, hvor jeg hele tiden skulle presse farten, men stadig bevare hovedet koldt så jeg ikke brændte sammen, fik jeg kontakt til Jens Gorm og Thomas Bundgaard. Jens var jo fredet pga. Jonas i front, så Thomas B. og jeg begyndte et rigtig godt jagt forsøg. Langsom men sikkert fik vi halet Jonas ind og da han rammer en krise henter vi ham og køre forbi.

 

Nu var sejren igen en mulighed, men mine opkørsler havde kostet og jeg skulle passe virkelig på mig selv.  Heldigvis var Jens også begyndt at føre og ingen turde angribe. Jeg var nervøs for min holdbarhed og ville helst køre en spurt. Så jeg holdt mig i ro. Desuden havde jeg fået en siver på baghjulet og turde ikke køre aggressiv på singletracket af frygt for et snakebite. Så da Thomas punktere sidder Jens og jeg nu og skal afgøre det. Her skal man have is i maven og ikke gøre noget dumt.

 

Jeg beslutter at køre først ind igennem slottet og så spurte om det. Jens virker ikke helt som han tror på det, og han kan ikke slå mig i spurten.

Jeg må sige at alle forhindringerne gjorde sejren endnu vildere og jeg kunne igen stå øverst på podiet i Hillerød.

 

Som afrunding må jeg sige tak til alle som lod mig passere på sporet, den fantastiske support fra familien og alle involverede i afholdelsen af løbet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *