Jagten på point spidser til.

Det er efterhånden længe siden, jeg har opdateret noget, det skyldes at jeg har haft så vanvittig travlt med at forsøge at køre point ind. Derfor kommer et hurtigt resume.

 

Først var vi i Østrig, på en meget vanskelig men rigtig sjov rute, her blev jeg 17 i et rigtig stærkt felt. Så jeg var faktisk rimelig tilfreds.

 

Weekenden efter var det Stoumont i Belgien lørdag og Heubach i Tyskland søndag. Stoumont ruten var noget af et show. Der var mange steder, som kun Klaus kunne køre og mængden af rødder og dårlige ben satte mig hurtigt ud af spillet. Jeg valgte derfor at satse på Heubach.

 

Ruten i Heubach har jeg kørt før, eller rettere for 4 år siden, kørte jeg den kun som træning. Det lykkes mig aldrig at komme rundt uden styrt. Så da dagen for løbet kom, valgte jeg ikke at køre og i stedet lange flasker til Johnni.

 

Siden den dag har det naget mig og jeg har haft mine kvaler med at skulle køre løbet igen. Det var derfor ikke uden spænding, at jeg stod klar til start om søndagen. Det skal siges, at vi på grund af programmet ikke nåede at køre en eneste runde inden start. Det betød, at jeg skulle køre min første runde i hektisk kamp med mange andre. Det kan godt give lidt kilden i maven!

Heldigvis har mit tekniske niveau flyttet sig lysår siden den gang for 4 år siden og jeg synes faktisk ruten var super. I hvert fald lige indtil jeg fik min første punktering. Indtil dette skete, var jeg faktisk meget godt med. Desværre fik min rejsekammerat Klaus N. også en punktering. I et felt med stjerner som Kulharvy, Giger og mange mange flere, betyder en punktering desværre, at det ikke bliver til nogle point. Så weekendens eneste lyspunkt var den flotte 3 plads Klaus fik i Belgien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *