Kvalt i snot og øverst på podiet igen.

Kvalt i snot og øverst på podiet igen.

 

Jeg har i den seneste tid været plaget af forkølelse. Det har ikke været sådan lidt snot og noget hosten. Mere som at drukne i snot og bagefter hoste så meget, at man er ved at kaste op! Jeg hader at være syg, særligt når man ikke sådan rigtig er syg.

 

Fair nok! når man bare kan ligge i sin seng og slet ikke tænker på at skulle træne. Så er der ligesom ikke så meget at gøre, men når man stadig kan tænke, er det bare et helvede. Man render rundt og har ondt af sig selv, imens den dårlige samvittighed bare vokser og vokser. Til sidst bliver man sindssyg og ender med at tager ud at træne. Det går også ok, man er jo god til at fortrænge kroppens signaler. Problemet er bare at straffen kommer bagefter, og så er der ingen nåde. Nu har jeg snart været JOJO syg i 4 uger. Det eneste lyspunkt har så været, at jeg har kørt løb i stedet for at træne og har faktisk vundet 2 løb igen i denne weekend.

Nu venter jeg så bare på straffen, imens min møg spiral fortsætter. Er det ikke lidt dumt, kunne man så spørge?

Svaret er helt lige til: Det er MEGA dumt!!!

Så nu vil jeg lige prøve at give kroppen lidt ro, til at blive rigtig frisk.

 

Lørdag kørte jeg cross postcup og fik min anden Postcup sejr. Ruten og løbet var måske ikke en worldcup værdig, men jeg synes den entusiasme, som de trofaste cross folk har er utrolig. Det er fedt de gider, så jeg elsker at køre disse løb. Det kan klart anbefales og jeg håber lidt flere vil støtte op om cross sporten, det fortjener den.

 

Søndag stod den så på Heino Fall race/ slushcup.

Det blev et langt udskilningsløb, hvor Casper Saltoft lagde hårdt ud. Nok lidt for hårdt, for efter at have ført 1,5 omgang, måtte han slippe Mads og jeg på en bakke. Nu var vi så kun to tilbage og det endte med en meget tæt spurt. Faktisk så var det total kaos, hvor tilfældighederne lige akkurat tippede til min side. Vi var endt to mand, hvor Mads Petersen åbnede spurten, men der var bare det, at den indeholdt 5-7 andre ryttere, som var blevet lappet. I kaosset valgte jeg en anden linje imellem rytterne således, at jeg kom ind i slusen helt skævt, og fik skåret Mads helt af. Det var ikke en svinestreg. Jeg ville helst have kørt en reel spurt kun imellem Mads og jeg.

Tak for lån af billed Bo Falck

2 tanker om "Kvalt i snot og øverst på podiet igen."

  1. Årh. Benjamin indrøm nu bare at du er ved at finde dit indre vilddyr frem – det er ikke noget at skamme sig over…. og som Rolf ville have sagt; “en sejr er en sejr – og bagefter kan ingen se hvordan den kom.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *