Pisse-lorte-møg-forpulet-spasser-fucking-shit…… etc.

Pisse-lorte-møg-forpulet-spasser-fucking-shit…… etc.

Som overskriften måske antyder, blev det ikke til et titelforsvar i dag.

Det blev endnu en sølv, (dem er jeg så lidt træt af nu tak!) men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne.

 

Lars von trier lavede engang en film med titlen ”De Fem Benspænd”.  Filmen er en slags dokumentarfilm, hvor han udfordre Jørgen Leth til at skabe film under pres. Derfor laver han fem benspænd for Jørgen Leth. Filmen er vær at se, hvis man har muligheden, men min pointe er, at løbet i dag var mit ”De Fem Benspænd”. Det startede med en rute, som var uden mange højdemeter (første benspænd), samtidig var rutens underlag et rodinferno, hvilket IKKE gør en 26” hardtail til førstevalg (andet benspænd). Dernæst var Klaus Nielsen til start, han er nok den eneste i Danmark, som kan slå mig på maraton distancen (håber ikke I andre bliver fornærmede), hvis ellers jeg køre op til mit niveau (tredje benspænd).  På dette tidspunkt var Klaus og jeg kørt fra de andre og jeg følte mig total i hopla.

 

Den første punktering som jeg får da Klaus og jeg pludseligt skulle overhale en hestevogn på sporet, hvad sker der lige der !!( dette er fjerde benspænd). Jeg må køre de ca 5-7 km på flad ring til tech zone. På dette tidspunkt var jeg sikker på at sejren var røget, men med nyt hjul satte jeg jagten ind.

 

At skulle lukke et hul på 3-4 min. til en rytter som Klaus N. er måske ingen sag, hvis man hedder Nino Shurter, men for mig at det lidt af en præstation. Det bekræftede bare min fornemmelse af, at jeg havde diamanter i benene i dag. Det var en af de dage, som man leder efter hele sæsonen, og så at få dem til et DM, var bare helt fantastisk.

Stille og roligt får jeg igen hentet Klaus og på sidste omgang køre jeg fra, det umulige var lykkes, jeg havde overvundet alle benspændene.

 

Men men men… da jeg får endnu en punktering, helt ud af det blå, og skal skifte slange og pumpe med en håndpumpe, bliver jeg altså sat skakmat. Klaus sejler forbi og det tager mig 7-8 min. at komme på cyklen igen. Det femte og sidste benspænd fik mig. Jeg kan slet ikke holde gejsten, og køre frustreret i mål som nr. 2.

 

Hvad så nu? Har jeg trampet på min cykel og smidt den i en stor brændende carbon bunke. Skældt alle ud og svinet alle til? Svaret er nej, måske fordi det ligesom ikke, var nogens skyld ellers måske fordi vinderen blev Klaus Nielsen, som jeg har kæmpe respekt for. Måske fordi min sæson har lært mig, at cykling indeholder en del flere skuffelser end succes. Sæsonen i år har hele vejen været lige ved og næsten, men nu må heldet da snart vende.

 

Nu vil jeg gå til ro, og til Lars Von Trier, du fik mig denne gang, men hvis jeg var dig, ville jeg kigge mig over skulderen den kommende tid.

 

En tak til den søde rytter, som lånte mig sine dækjern. Jeg takker mange gange og sender dem gerne til dig, hvis du kontakter mig.

tak for lån Niels Pind

3 tanker om "Pisse-lorte-møg-forpulet-spasser-fucking-shit…… etc."

  1. Sur, sur og atter sur med punkteringer. Men hvorfor i alverden kører du ikke tubeless med lap selv i dækket??

    V.H.
    Christian Høgh

  2. Du havde lige overhalet mig, da du punkterede. Havde en 25g CO2 pumpe i baglommen, så havde du spurgt om hjælp, havde jeg stoppet… Ellers godt kørt.
    mvh
    Torben

  3. Hey Benjamin, havde nu ikke regnet med en takke linie. Pga et par røde dækjern.. men behold dem bare, ser ud til at du har mere brug for dem end jeg har (7-9-13)..
    Iøvrigt godt kørt, selvom det var en lidt underlig følese at blive “lapet” med en omgang..
    /steen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *