Prison break Horsens.

Med den lidt dårlige smag i munden fra løbene i Belgien og Tyskland, skulle humøret op med et løb på hjemmebane. For at det ikke skulle være løgn var der tale om et løb med flotte pengepræmier og så på maraton distancen. De sidste 3år, har jeg været ret godt med på denne distance i DK. Faktisk har jeg 3 danske mesterskaber og et utal af sejre på CVet, så jeg var overbevist om, at det ville blive godt. Ruten var 85 km og indeholdt en del lækker singeltrack, men som et maratonløb skal, også asfalt og grusvej. Der var et stykke ud til skoven, hvor det rigtig ville blive sjov, og så igen et stykke fra skoven og ind til målet i Horsens statsfængsel. Det betyder, at man skulle lave forskellen ude i skoven og så holde tilbage til mål. Det kan godt være risikabelt, at køre alene så langt ude, men det var nu planen.

 

Feltet var lidt amputeret med afbud fra både Klaus N. og Holte drengene, så Casper Saltoft, Johnni Junker og jeg så frem til lidt T-bikes dominans. De to maraton eksperter fra 29ers racing var de største konkurrenter, og så med den unge Niels Rasmussen fra Vejle som en dark horse.

Starten var, som den plejer, lidt mere rolig, og ret hurtigt sad vi 5 mand tilbage. Casper, de to 29” drenge, Niels og mig selv. Da vi ramte bakkerne i skoven, kørte jeg fra, det gik rigtig fint og med 25 km til mål havde jeg 3 min ned.

Men så skete det!

 

Da jeg kom til et T-kryds, stod der en dame fra hjemmeværnet og vinkede mig til højre, og ud på en stor vej. Jeg fortsatte i lang tid, indtil det gik op for mig, at det måtte være forkert. Jeg var rasende, og vendte cyklen, og kørte slukøret modsat. Pludselig dukkede forfølger gruppen op i det fjerne, og jeg fik vendt cyklen i et ruf. Det kunne jo ikke passe at vi var 5 ryttere, som havde misforstået vejvisningen? Efter endnu et stykke tid, måtte jeg sande, at det virkelig var galt og jeg ventede på gruppe 2. De var lige så forvirrede og efter en del snakken, besluttede vi at vende om. Da vi kom tilbage til damen stod hun og sendte folk den modsatte vej.

 

Vi valgte at køre løbet færdig og så tage den med løbsledelsen. Vi følte os rimelig snydt. Der er ingen tvivl om, at det var en rigtig skidt situation for alle og til sidst fandt man en løsning, som alle kunne acceptere. Det har bare altid været mig imod at skulle afgøre cykelløb i forlig, men det var bare den eneste løsning. Så jeg tror at alle sad tilbage med en flad fornemmelse bagefter.

 

Selve løbet og rammerne omkring var dog rigtig godt skruet sammen, og jeg tror løbet har format til at blive et af de helt store. Det er i hvert fald sikkert, at jeg skal tilbage og have revanche næste år.

tak for lån af billed Pingel MTB.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *