Snydt igen.

Endnu en Sølv og en ”overraskende” vinder.

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg satsede på at kunne tage MX trøjen endnu engang. Det var Slagelse MTB, som stod for arrangementet, og når de laver noget, er der altid max styr på sagerne. Ruten var benhård og med mange mange rødder og sving. Det gør løbet rigtig hårdt, hvilket plejer at være en fordel for mig. Jeg var 2 gange nede på ruten for at få en fornemmelse af sagerne. Mine forberedelser optil løbet var rigtige gode og derfor var jeg sikker på, at jeg ville køre et godt løb. Sidste år havde jeg 2 punkteringer og måtte se sejren smutte, så jeg har ventet længe på at få revanche.

 

Konkurrencen var dog benhård i år. Jonas P. var igen på pletten, og han har bestemt ikke ligget helt stille. Jeg har kørt nogle landevejsløb med ham og vidste at han ville være klar på noget race. Klaus N. og Casper Saltoft er jo teammates så ikke ”rigtige” konkurrenter, men derudover var Thomas Bundgaard, Erik Skovgaard og Jens Gorm, som altid er gode når løbet bliver langt. En sidste rytter, som jeg faktisk var mest bekymret for var Søren Nissen.

Søren har, som jeg, startet med at køre landevej og siden skiftet til MTB’en. Vi har kørt nogle løb i Frankrig sammen og vores niveau lå dengang ret tæt, vil jeg mene. Siden Søren skiftede til MTB’en, har vi også mødtes en del gange og Søren har altid været stærk, men sloges lidt med teknikken. Det er jo ret almindeligt med en fortid i landevej, at motoren er god og teknikken dårlig. Jeg har jo selv prøvet det.

 

Problemet er bare, at hvis man ikke kender ruten HELT VILDT godt, eller den teknisk set er meget let, vil man lave en masse småfejl, som med tiden vil dræne en for kræfter. Man kan løse dette på 2 måder, enten skal man bliver 10-15% stærkere end konkurrenterne (hvilket er meget svært når man i forvejen er toptrænet), eller også kan man øve på at få styr på teknikken.

 

Når man har nået et fysiske niveau (5.7-5.8 watt/pr/kg), regner man normalt med, at en optimal træningsplan kan give 1-2% forbedring om året. Derfor kan man hente klart mere fremgang igennem en bedre teknik, og stadig holde fokus på kredsløbstræningen.

Det har derfor været den vej jeg er gået, om jeg har haft held med min satsning må være op til den enkelte at dømme. Jeg kan i hvert fald sige, at Søren havde mere held med sin metode til det overståede DM MX.

 

Da starten var gået fik Jonas og jeg hurtigt et hul ned til Søren, som jagtede. Tempoet var højt og både Jonas og jeg vidste at det ikke kunne holdes i 4 omgange. Vi tog derfor skiftende føringer for at holde Søren væk, men lige meget hjalp det. På 3 omgang kom han op til os. Selskabet blev dog kortvarigt, da Søren bare satte os fra dæk. Det er længe siden, jeg sidst er blevet sat fra dæk i et MTB løb på den måde og det var intet mindre end imponerende kørt af Søren.

 

Så der skal lyde et stort tillykke med titlen herfra.

En tanke om "Snydt igen."

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *