SRAM-ligaen er blevet meget sjovere.

Jeg blev i går nr. 2 i anden afdeling af SRAM-ligaen

Vi er midt i maj, men vejret leger vist snare marts. Det var i hvert fald koldt i Kolding søndag den 13/5. Modsat de sidste dage holdt det tørt, og det var der vist mange, som var glade for.

 

Jeg har jo været en del væk fra familien på det sidste, så da der nu var løb på hjemmebane, valgte vi at gøre det til lidt af en familie tur. Jeg trængte også til at komme i god tid til en rute for en gangs skyld. Så fredag pakkede jeg bilen og drog til Kolding. Ruten var halvt mudder/pløre/slam og så stabilgrus. Det virkede næsten umuligt, at få en god rute ud af det. Kolding MTB må dog være lidt af nogle tryllekunster, for i løbet af lørdagen var ruten blevet 2/3 stabilgrus og 1/3 fast mudder. Nam Nam det kan vi lide!!

 

Faktisk vil jeg sige, at jeg primært kører på mtb for at kunne cykle rundt. Det har ellers været mere reglen end undtagelsen at ruterne kun kunne køres hele vejen rundt, hvis det var knas tørt. Hvilket sker sådan ca. hver 100.000 år i Danmark. Derfor var det næsten sikkert, at vi skulle af cyklerne og løbe på de helt stejle stigninger.

I år har det bare været anderledes, man har lagt cross/duatlon fra sig og er begyndt at bygge ruter, som både er sjove, når det er tørt og også når det drypper lidt. Det er en rigtig god udvikling, og jeg håber så inderligt det fortsætter. Det er jo netop, fordi vi kan lidt at cykle, at vi stiller op hver søndag. Det med mudder i knæhøjde og løben med cykel på ryggen, det kan cross-folket beholde for sig selv.

 

Tilbage til løbet. Det var som beskrevet en sjov rute, og der var deltagelse fra både Holland, Sverige og England, så der var langt op til race. Jeg selv har trænet hårdt på det sidste og synes jeg er ved at få hul igennem. Dog manglede jeg lige de sidste procent for at kunne følge Klaus Nielsen, som vandt løbet. Jeg følte mig dog habilt kørende og tror jeg kan lave et godt resultat i Frankrig på søndag i worldcuppen.

 

Løbet gav mig også mulighed for at prøve vores nye team cykel. Det er den velkendte Shark ramme, med Shimano XTR og Token udstyr. Den vejer 8.5 kg kampklar. Jeg har valgt den med race gearingen på 40/28 (11-34), som jeg synes er lige i skabet. Bremserne er i en klasse for sig og de nye Token hjul (CA18C) sætter prikken over i`et. Men det er selvfølgelig bare min mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *