Tanker efter et DM.

Tanker efter et DM.

 

Det er altid en pudsig oplevelse at køre et DM. Man har i lang tid forbedret sig og tænkt på dagen rigtig mange gange. Derfor er skuffelsen også langt større, når det ikke går, som man havde planlagt. DM er altså dagen, hvor få er rigtig glade, flere er tilfredse og en del er skuffede.

 

I denne gruppe er jeg tilfreds. Jeg havde en målsætning, der hed at vinde, men jeg ved også, at Klaus Nielsen, hvis han rammer dagen, har international klasse. Så at vinde ville kræve, at jeg virkelig kørte et fejlfrit løb og ramte dagen. Jeg vidste også at Klaus ville køre fra starten og jeg (hvis jeg havde dagen) ville køre ind på ham senere i løbet.

Det skulle vise sig at holde helt stik, men mere om det senere.

 

Jeg havde derfor valgt at dele dagen op i 3 del mål.

 

1: være klikket i pedalerne under nedtællingen en såkaldt track stand.

2: at sidde top 3 når vi ramte det første singeltrack.

3: at køre jævnt fra start til slut.

 

Jeg opfyldte mine del mål til punkt og prikke og med en sjette omgang på 15.15 min. kan man vel ikke sige, at jeg ikke er i rimelig god form. Jeg følte dog først, der virkelig kom hul igennem til benene på 5 omgang, men sådan er min fysik nu en gang skruet sammen. Det er da også noget pjat, at vi ikke skal køre 2-3 timer mere, 1,5 time tsk! tsk!! det er jo for tøsedrenge J.

 

Klaus N. kørte dog op til hans bedste og hans omgangs tider taler for sig selv. Det var derfor også helt fortjent at han fik sit 3 DM. Jeg kørte rigtig hurtigt til sidst og bliver kun slået med 30 sek. Det er jeg faktisk ret godt tilfreds med, og jeg begik ikke nogle store fejl i optakten eller under løbet, hvilket jeg er MEGET tilfreds med, så derfor falder jeg ind i kategorien ”tilfreds”.

 

Selve arrangementet skal også lige have et ord med på vejen. Ruten var rigtig rigtig fin. Der var lavet noget både for tilskueren og rytteren. Det eneste problem var de lidt lange passager med dårlige overhalings muligheder, men i selve løbet var det ikke et problem. Måske fordi DCU havde valgt at benytte 80% reglen, mange tak herfra. Jeg synes at Næstved mtb har flyttet niveauet for afholdelses af et DM, og det skal de have stor ros for. Jeg synes det er gave til alle i sporten, at der bliver kigget på hvad de laver i udlandet således, at det hele ikke bliver ”DM i 180 graders sving”, (ja! det går langsomt, med alle de sving, men det er ikke særlig spændende). Det er flow de unge (og de ældre) gerne vil have.

 

Over and out! fra en mand, som stadig kan smile, når han tænker tilbage på dagen. Tillykke til Klausi! og alle de andre, som fik titler og medaljer. Så nu mangler vi bare nogle cykelløb, der er godt nok længe til den 24 august.

DM

tak for fede billeder til Bo Skakke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *