Tyrkiet giver mine fordomme en mavepuster del. 1

Som jeg tidligere skrev, skulle jeg køre mit næste løb i Tyrkiet, nærmere bestemt Göreme 70 km fra Kayseri.  Göreme er kendt for sit helt særlige landskab, med hvad jeg kalder klippeformationer, der leder tankerne hen på en kæmpe fallos. Det er utroligt smukt og anderledes og helt sikkert et besøg værd. Byen har 2500 indbyggere, som i dag mest lever af turister. Det har dog på denne tid af året ikke spoleret stemningen i byen, og jeg har endnu ikke oplevet andet end søde mennesker. Det er lidt sjovt, som alle mine fordomme efter Istanbul turen bliver gjort til skamme. Jeg har mødt tre ryttere fra Iran, Tyrkiet og Georgien, som jeg hænger ud med. Det er rart med noget selskab, og de er virkelig søde.

Den ene aften skulle vi spise sammen og vores selskab på 3 blev pludseligt til et 12 mands bord, med ”dele” mad og det hele. Vi var fra Danmark, Iran, Tyrkiet, New Zealand, Spainen, Schweiz og Afganistan. Det var en utrolig aften og endte med levende musik og dans, vel at mærket uden noget alkohol overhovedet. Det er tankevækkende, når vi i Danmark ofte har alkohol som det centrale ved sociale samlinger.

I Göreme er mange huse hugget direkte ind i klipperne, og mit hotelværelse er også en sten-hule med en dør og et vindue. Første dag var det lidt som at sove i en kirke (backslash) gravkammer, men nu har jeg fundet mig tilrette og fået plads til cyklen, hvilket jo er det mest vigtige.

 

Dette leder mig hen på det, som turen drejer sig om nemlig cykelløbet. Jeg ankom torsdag aften og fik cyklen samlet fredag morgen. Så jeg kunne køre ud og finde ruten. Det lykkes mig ikke, men på vej hjem mødte jeg to ryttere fra Iran og Georgien, som viste mig ruten. Husk på det er mine konkurrenter, men de viste hele sporet også et par små genveje. Da de så bagefter inviterede mig med ud at spise, var jeg noget paf, for en sådan gæstfrihed virker jo næsten lusket.

De viste sig dog bare at være flinke, og jeg skammer mig nu over mine tanker.

Ruten er lidt som en rutsjebane. Op og ned hele tiden med massere af sving og bump. Den lægger op til fart og er samtidig virkelig hård. Særlig det hårde underlag med løst grus oven på volder lidt besvær. Det lægger op til en fart, som underlaget er for løst til. Måske derfor eller fordi jeg blev overmodig, tog jeg et hardcore styrt til lørdagens træning på ruten. Det er super dumt, og jeg er gul og blå på hele kroppen nu, men intet alvorligt. Nu skal jeg bare prøve at blive klar til løbet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *