Tyrkiet del 2. Av av!

Av Av!!

Det kan godt være, det gør ondt, når man styrter, men det er altid meget værre dagen efter. Denne gang var det ingen undtagelse og jeg må sige, at få kroppen ud af sengen var dagens første kamp. Bagefter var det med at få gang i kroppen, det gør også naller, men så er vi også i gang. Ventetiden op til et løb er altid irriterende lang. Jeg foretrækker at komme igang, og endelig blev klokken 14. Min opvarmning var gået rigtig godt, og jeg kunne tage starten ” oversat betyder det, at man føre feltet an”. Det er lidt udsædvanligt for mig og jeg måtte da også slå op i banen efter første omgang, hvor jeg havde kørt over evne. Det tager altid lidt tid at finde rytmen igen og jeg dumpede ret hurtigt ned igennem feltet. Heldigvis fik jeg styr på mig selv og kunne starte på forfølgelsesløbet. Der kom desværre allerede trafik på 2 omgang og med den meget snævre rute, betød det, at man virkelig kunne være uheldig og miste meget tid. Det blev også tilfældet, og jeg kunne desværre ikke hente de 3 forreste ryttere. Det skal dog retfærdigvis siges, at jeg aldrig kunne have hentet rytteren som vandt, han var for hurtig på dagen.

Opsumeringen bliver, at jeg blev 4 fik en god del point til projekt OL, nogle nye venner og et stort blåt mærke.

Nu håber jeg bare at Allan Carlsen, som jeg bliver behandlet af, kan redde min stakkels krop.

Næste opgave bliver HC løb i Østrig den 22. april.

På cykel fronten er der også noget virkelig spændende på vej, så hold øje med hjemmesiden det næste stykke tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *