Vi står ikke alene.

Da DCU omkring jul valgte at lukke seniorlandsholdet, stod Klaus og jeg meget alene med det hele. Vi har haft en enorm opbakning fra familie, teams og private sponsere. Særligt har Atea og E focus støttet mig og projektet. De har bestemt gjort det muligt for mig at opretholde et løbsprogram. Så der skal lyde en kæmpe tak herfra.

Der har også været en masse andre som vi skylder en tak, bl.a. Anders fra Hustlerne og Kalundborg cykelklub. De har valgt at gøre en ekstra stor indsats, ved at støtte os og skaffe andre, som har støttet os. Deres støtte falder på et meget tørt sted og de har givet liv til vores drøm, om at få en mand kvalificeret til OL.

 

Beslutningen om at hjælpe kommer sig af, at Kalundborg cykelklub er dybt uenig i DCUs belutning og det varmer hos både hos Klaus og jeg, da det bekræftiger os i, at vi ikke er helt galt på den. Det kan godt være vi ikke vinder worldcups, men det er der faktisk kun 5-10 mand i verden, som er i stand til. Vi har nu gennem næsten 2 år vist et højt niveau også internationalt og det er faktisk ikke så dårligt endda. Vi har jo modsat andre lande kun to ryttere som rigtig skaffer point, hvor de andre lande har tre.

Det er et kæmpe skulderklap til os, fra en klub med så stolte traditioner inden for verdensklasse MTB. Klubben har gennem tiden fosteret en rytter som Henrik Djernis, der blev verdensmester hele 3 gange.

Der skal derfor lyde en kæmpe tak til alle de rare mennesker, som støtter os.

 

Det store spørgsmål er så, klarer vi den? Tjaa det er det vist kun UCI, som kan svare på, men det ender vist med ”målfoto” både hos herrene og damerne. Uhhh det bliver spændende!!!

En tanke om "Vi står ikke alene."

  1. Hej B! 5-10 world cup vindere, tja, det er endda højt sat. Jeg kan kun komme op på 3 indenfor de sidste 2 år. Kulhavy, Schurter og Absalon. Hvem har jeg glemt? Nå, men rart med lidt update på din hjemmeside, det var også ved at være længe siden. Hilsen din “teambuddy”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *