Jeg har næsten altid kørt slushcup. Da jeg i år fravalgte det var det for at få noget ro og for at være lidt sammen med familien. Jeg brugte dog flere af afdelingerne som træning, og fik lidt uventet modstand her til finalen. Læs resten
Til tops på sidste etape af AndaluciaBikeRace
Det var jo næsten en profeti.
I mit sidste indlæg,skrev jeg, at ”det skal gøre ondt før det bliver godt”.
Det kunne næsten ikke være mere rammende for vores etapeløb. Det startede rigtig skidt men endte i dag med en stor triumf.
Dagens etape var 60 km lang, hvilket var kortere end de foregående. Det betød, sammen med noget koldere vejr, at Klaus og jeg ikke behøvede at gå i depot for at tanke op. Vores mål var derfor at sidde i frontgruppen så længe som muligt. Det gik dog hurtigt op for os, at vi faktisk var nogle af de stærkeste i dag. De fleste hold sad og hang på opkørslerne og både Klaus og jeg var nogenlunde ovenpå.
Etapen var opad bakke de første 48 km, og herefter en lang nedkørsel imod mål på 12 km. Da vi var ca. 8 km fra toppen, punkterede det ene Merida hold og det andet valgte at rulle videre. Det betød at Klaus og jeg nu fortsatte alene imod toppen. Vi regnede med, at de ville fange os på nedkørslen, og at de andre hold ville køre efter os.
Da vi nåede toppen var vores forspring dog noget større end forventet og vi begyndte at tro på en etape sejer. Så da Klaus begyndte nedkørslen var det bare at følge med. Vi fik et rigtig godt flow på den glatte og mudrede nedkørsel, hvilket passer os rigtig godt. Vi holder til mål og vinder en rigtig flot etapesejr. Vores hårde tempo havde kostet bag ved og vi henter så meget tid, at vi ender med at rykke op på en samlet 3 plads. Så lige nu er vi helt oppe at ringe.
Både Klaus og jeg har familie derhjemme, og det er forbundet med store afsagn, at vi rejser så meget rundt. Det er derfor, at det kan være næsten ubærligt, når man har så meget modgang. Det er også derfor, at vi kan blive så gale, når det ikke går, som vi ønsker det. Indsats og belønning skal helst balancere ellers er det simpelthen ikke det hele værd. Så med dagens indsats kom der endelig balance i regnskabet og vi har skaffet 120 af de meget vigtige UCI point til Danmark. Det ser efterhånden meget lyst ud ifht. en OL plads til Danmark.
Nu glæder vi os bare helt vildt til at skulle hjem og hygge med vores familier.
Det skal gøre ondt før det bliver godt.
I skrivende stund kører jeg etapeløb, sammen med Klaus Nielsen, i de Andalusiske bjerge. Nogle har måske læst med på Klaus´s blog om udviklingen de første dage. Løbet startede med en prolog, hvor vi blev 4. Vi var meget godt tilfredse med det resultat. 1. etape var vi blevet enige om at køre offensivt og sad længe med Hermida og Van Houts. Desværre fik vi en punktering og måtte tage et tidstab på 10 min. med i købet. Det koster både mentalt og fysisk, så vi var meget trætte, da vi kom i mål. 2. etape gik igen rigtig godt, lige indtil vi mødte en jernbane strækning på 1 km. Her kom mig og min 26” på arbejde og da jeg afsluttede med en punktering, som igen tog 10 min, var løbet ligesom kørt. Vi blev igen 9 på etapen, og måtte ned på en samlet 7 plads. 3 etape gik endelig godt ifht. defekter og selvom jeg havde en dårlig dag blev vi 4 på etapen. 5 etape (altså dagens etape) var benene igen klar og vi kørte trods skiltnings problemer et rigtig godt løb og blev igen 4.
Nu mangler vi så bare sidste etape i morgen og lad os nu se. Jeg tror på, vi gør det rigtig godt igen i morgen.
Det er første gang jeg indgår i et samlet hold med Klaus og det går virkelig godt med samarbejdet. Klaus er klart hurtigst nedad, han køre faktisk ofte fra profferne fra Team Merida. Jeg køre derimod lidt lettere opad, så der kommer Klaus lidt på arbejde. Men faktum er, at vi kører rigtig godt sammen og faktisk matcher de to prof hold det meste af tiden. Vi mister ofte kontakten med dem, når vi modsat dem, må gå i depot og fylde dunke for at få noget at drikke. Det er svært at køre lige op når forudsætningerne er så forskellige. Vi har da også fået noget streetcredit hos Merida drengene, vi ordner jo selv cykler, vasker tøj og stopper op i depoterne osv. Det er vist langt langt fra deres hverdag. At vi så stadig følger dem det meste af dagen, har imponeret dem en del.
Jeg bliver slutteligt nødt til at skrive om et af de andre danske hold,som kører løbet. Det er Thomas Bundgaard og ”vikingen” Erik Skovgaard, de køre på det nye danske hold 29 Racing. De har imponeret alt og alle og følger næsten Klaus og jeg til dørs hver dag.
Tyrkisk mudderbad.
I jagten på point til OL kvalifikation, var Klaus, Casper og jeg taget til Istanbul for at køre løb. Her blev jeg blev nummer seks i UCI løbet Salcano cup.
Klaus Nielsen Giant Danmark var overbevisende og vandt i spurten og Casper Saltoft kom ind på en 11. plads.
Normalt er Tyrkiet kendt for sit milde klima og varme bade. Nu er det bare, at det ofte ender anderledes når Klaus og T-bikes tager på tur. Læs resten
Godkendt sæson optakt på Club La Santa
Generalprøven op til sæsonstarten blev kørt på Lanzarote, med start på Club La Santa
Det blev til en godkendt 3. plads samlet for mig og flotte placeringer for holdets øvrige ryttere.
Som traditionen byder, er Team T-bikes på træningslejr på Lanzarote i slutningen af Januar. Læs resten
Et udsædvanligt samarbejde
Et udsædvanligt samarbejde
Klaus Nielsen og jeg plejer at være hinandens værste konkurrenter, men nu er vi gået sammen i et udsædvanligt samarbejde, kaldet ”Projekt OL 2012”. Læs resten
Interview om året 2011.
Kanalsport.
Med fokus på balance og hemmelige tal
Det dejlige ved denne årstid er, at man får tid til lidt alternativ træning. I år har jeg valgt at sætte fokus på balancen. Jeg ved at det tekniske niveau kan flyttes meget. Når man ser ryttere som Nino og Absalon, er det tydeligt at deres balance på cyklen er ektraordinær. Læs resten
Et landshold lukkes.
I skrivende stund har nogle måske læst at landsholdet lukker. Der er kun tale om senior herre landsholdet og der vil derfor stadig være et dame landshold (Annika Langvad). Læs resten