Hvem har tisset på min sukkermad ?

Optakt til DM marathon.

Nu er det snart tid til, at jeg skal forsvare min DM MX titlen. Det bliver i år på Sjællandsk grund, nærmere bestemt i st. Dyrehave i Hillerød. Jeg har været oppe på ruten, og det er måske den hårdeste MX rute, jeg har kørt i DK.

 

Ruten består mest af sving, rødder og mudderhuller. Den er 20km lang og har kun meget lidt grus og nærmest ingen højdemeter, max farten er konstant holdt nede af forhindringer, sving og de mange rødder. Skulle der komme overhalinger, er disse nærmest umulige, og at drikke og spise undervejs forgår kun på de to stykker af grus, som er indlagt. Som man måske kan læse af ovenstående, kan min begejstring for ruten ligge på et meget lille sted. Måske har alle de fede ruter, vi har mødt til DCU løbene hidtil i sæsonen gjort mig forvent, men jeg synes, at køre 4 omgange på et eksisterende spor, virker som en lidt let løsning på en MX rute.

Nu skal det retfærdigvis siges, at jeg ikke er helt upartisk, da jeg jo har det bedst med højde meter. Desuden er min cykelpark jo begrænset til 26” hardtail, og jeg tror godt, jeg kan sige, at det ligger et stykke fra den mest optimale løsning i dette tilfælde. Nuvel det skal ikke ende i en stor gang brok, så jeg får hele DMK på nakken. Derfor vil jeg gerne rose arrangørerne for det geografiske valg. Hillerød ligger tæt på hvor jeg bor, så jeg har kunnet træne lidt på ruten, og det håber jeg, at jeg kan bruge imod alle 29” fully bæsterne.

 

Når man så ser på startlisten, forstærkes min forestilling om, at det bliver den sværeste DM MX i mange år. Klaus N. på sin sprit nye 29” anthem, 29er drengene (hvor Erik meldes i stor form), Søren Nissen som er rigtig skarp i år, Thomas Bonne, Jonas Pedersen, Casper Saltoft, Jens Gorm Hansen osv.. der er mange rigtige gode ryttere. Så ingen tvivl om, at det bliver en vild fight. Jeg har dog ikke nogle planer om at give trøjen væk uden kamp.

Formen er jeg dog helt blank på. Jeg har ikke kunne træne hårdt længe pga. sygdom, så ved slet ikke, hvor jeg står. Måske ender det hele i hat og briller, men jeg har ikke rigtig kunne gøre tingene anderledes.

 

PIV PIV jeg lyder jo næsten som en grædekone, og burde nok tage en tudekiks, men lad nu det ligge. Jeg håber, jeg får afløb for mine frustrationer inden på søndag, så jeg kan stå skarp til årets sidste store udfordring.

Når regningen skal betales.

I søndagens SRAMliga finale blev jeg nr. 2, kun slået af den Norske rytter Ola Kjøren.

 

Det startede ellers ret skidt, jeg vågnede om natten til søndag, med lidt feber og mega ondt i halsen. Desværre er dårligt immunforsvar og hård træning tæt forbundet. Hos mig betyder det, at jeg når, jeg ellers er ved at være i topform, skal passe rigtig meget på mig selv. Læs resten

Slået men ej besejret.

Jeg måtte i dag aflevere min ellers så elskede trøje. Jonas Pedersen vandt et flot og fortjent DM og kunne iklæde sig den eftertragtede trøje.

 

Løbet blev en lang forfølgelse, hvor jeg desværre ikke magtede at holde trit med en velkørende Jonas P. Læs resten

Igen øverst.

Igen øverst.

I søndags blev der afholdt DCU-løb i Næstved, hvor jeg igen efter nogen tid kunne stå øverst på skamlen.

Jeg har i den seneste tid trænet rigtig hårdt, og selvom jeg ikke har følt mig frisk i snart 6 uger, har jeg følt, at det går den rigtige vej Læs resten